Tom Clancy’s karakterer er absolut ikke fremmede for det store lærred. Med film som The Hunt for Red October, Patriot Games og Clear and Present Danger har Tom Clancy leveret nogle fortræffelige spændingsfilm. Han har dog også hans navn klistret ind i den sørgelige The Sum of All Fears. Hvorvidt Ubisofts nyeste filmprojekt om Ghost Recon falder i den første eller anden kategori, skal vi ikke kunne sige. Men Ubisoft Motion Pictures chefen Jean-Julien Baronnet er ifølge LA Times ved at besøge forskellige Hollywood filmstudioer for at “pitche” ideen til Ghost Recon-filmen. Der er langt fra ide til filmudgivelse, så vi skal nok ikke forvente at se noget til filmen her i 2013. Men Ubisoft arbejder allerede på en Splinter Cell-film med Tom Hardy og Assassin’s Creed med Michael Fassbender. Begge projekter lyder spændende, selvom vi altid vil være nervøse over filmatiseringer af spil. Super Mario, Doom, Far Cry, House of the Dead, Street Fighter, Double Dragon og Bloodrayne er alle blevet skamreddet af nogle elendige film. Men tiderne er muligvis ved at skifte, og med Ubisoft Motion Pictures i samarbejder med gode skuespillere og store Hollywood-producere, så kunne der være noget godt i vente.