Ventetiden har været lang, men er nu meget snart overstået. Amerikanerne kan allerede nu sætte kløerne i Ubi Softs cel-shadede FPS-spil, XIII (Thirteen). Spillet er nu blevet fremsendt til de Nordamerikanske forhandlere og PC og PS2-ejere skulle købe spillet allerede fra i dag. I Danmark er det på fredag, at spillet gør sin entre. Vi forventer at være klar med en anmeldelse (PC & PS2) indenfor den nærmeste fremtid.