Tilbage i juni måned stiftede jeg bekendskab med Trials Fusion, da det var gratis i forbindelse med PlayStation Plus. Det bekendskab udviklede sig hurtigt til venskab, dernæst fjendskab for så at vende igen og blive en titel som har givet mange timers god (meget frustrerende) underholdning.

Tirsdag den 26. februar udkom Trials Rising efter en weekend med open beta og det ser ud til at lande til gode anmeldelser (pun intended). Undertegnende har fået lagt nogle timer i det og jeg vender tilbage med en anmeldelse i slutningen af ugen, men jeg kan allerede afsløre at lige nu er vi på god fod.

Nåede du at prøve open beta? Jeg ved at @wane nåede at prøve tandem-cyklen og det var ikke just en succes.

5 KOMMENTARER

  1. Prøvede betaen kort, syntes det mindede mig meget om Fusion, men gav det dog heller ikke meget tid.
    Kunne godt finde på at købe det en dag, for Fusion var da god underholdning

  2. Til trods for, at jeg havde truet med det, så lykkedes det mig desværre ikke at nå at prøve betaen. Jeg overvejer dog stadig at anskaffe mig spillet. Måske ryger det på ønskesedlen til min fødselsdag i maj.:)

  3. #1 Jeg synes bestemt også at det minder meget om Fusion og alligevel er det anderledes. Fysikken i spillene er meget ens, men banerne og progression er markant anderledes. Fusion par præg af nogle meget futuristiske og “over the top” baner, som nærmest lignede filmsæt. Rising har taget udgangspunkt i et mere “realistisk” design.

  4. @m Hvad snakker du om, jeg har ikke fået så godt et grin i år! Den ene runde vi spillede kan aldrig blive toppet alligevel