Den 21. december går verdenen som bekendt under, og det fejrer RedLynx med en apokalyptisk udvidelse til Trials Evolution. Med titlen Riders of Doom kan vi nok gætte os til, at den står på undergangsagtige baner i den nye udvidelse, der udkommer engang i december. Der kommer 40 nye baner, ti nye Skill Games, hundredevis af nye objekter til editoren og en kraftig ny banshee motorcykel. Prisen for Riders of Doom bliver $5 eller 400 MS Points. Trials Evolution udkommer til PC’en tidligt i 2013, hvis jorden da stadigvæk består. Vi har en dyster trailer til dig under nyheden.

2 KOMMENTARER