Microsoft oplyser at hele tre spil vil være klar til download fra Xbox Live Marketplace i morgen kl. 10 dansk tid. Første og nok mest interessante spil er Big Huge Games’ Catan. Det er en nyfortolkning af det klassiske brætspil “Settlers of Catan”. Det er strategielementet som er i fokus og du skal forsøge at tilkæmpe så meget land som overhovedet muligt. Dernæst vil to af Ataris mindre kendte arcade-spil også se dagens lys i Xbox 360-afskygning i morgen. I Centipede, skal du (som navnet jo også antyder) kæmpe imod edderkopper, hundredeben og andet kryb. Millipede har krybene lige fået ti gange flere ben og her ligner dine fjender mere monstre i alle afskygninger. Catan vil koste 800 MS Point og Centipede & Millipede koster hver 200 MS Point. Alle tre spil byder på 12 Achievements og hver 200 mulige Gamer Points.

1 kommentar