Det kan godt være Quake 3 er den grafiske konge i øjeblikket, men når Bungie udgiver Halo, må kronen vist gives videre.
Da de første screenshots fra Halo dukkede op havde de fleste svært ved at tro på, at de stammede fra andet end 3D Studio Max eller Lightwave. Det gjorde de nu ikke, og det gør disse tre nye screenshots heller ikke. Sådan er grafikken i Halo.
Spillet er en teambaseret third-person affære, der foregår i en fjern fremtid, hvor den menneskelige race er i krig med aliens på en ringformet planet i det ydre rum. Spacey stuff! Halo vil både kunne spilles som en single- og multiplayer fornøjelse.
Halo forventes på gaden omkring august måned, og hvis de tre nedenstående shots ikke er nok, kan du finde flere i vores Halo galleri.




























