Foråret 2013 kan ikke komme hurtigt nok? “Hvorfor ikke?”, spørger du. Efter du har fået dig et dusin syngende lussinger, for ikke at have fulgt med her på siden, vil vi overveje at informere dig om, at Grand Theft Auto V udkommer til foråret. Med svigende kinder vil du så fælde en eller flere tårer, da ventetiden er ekstrem lang og overvældende hård. Sådan er den for os alle. Men heldigvis har vi folk som underage117, der kan levere god underholdning til os imens. Han har nemlig genskabt trailer #2 til GTA V i den gamle GTA IV-motor. Du kan se begge videoer under nyheden. Det er tydeligt at se, at Rockstar har rykket en del ved RAGE-teknologien i de mellemværende år fra GTA IV til GTA V. Nyd begge trailere herunder, og overvej samtidig, om du ikke skal hive fat i Rockstar og kræve en pc-version af GTA V.