Gamespy har med deres seneste top ti liste, fundet på noget temmelig utraditionelt: De har sammensat en top ti over aber, eller “abe-relaterede” – emner i computerspil.
Gamespys top ti liste skal ikke tages så bogstaveligt. Aber kan i denne sammenhæng være mange ting. Fra rigtige aber, som dem i System Shock 2 til “kode-aben” John Carmack fra id Software.


Det fleste vil nok undre sig en smule over at finde aben fra det klassiske Donkey Kong på en niende plads. Donkey Kong er for mange det oprindelige “abe-spil” og er at betragte, som spillet alle andre siden har fået deres abe-inspiration fra.


De såkaldte “monkey bars” – klatrestativ fra Heavy Metal: FAKK 2 er flot placeret på som nummer fem. Det er dog kun det engelske ordspil, der gør disse til emne for Gamespys top ti – men det er da helt sikkert sjovt at svinge sig rundt i dem. Dette er dog kun begyndelsen for flere sjove påfund i denne top ti.


Aber hos id Software

På en flot fjerdeplads finder vi selveste John Carmack fra id software. Nogen vil måske undre sig over hans opdukken i Gamespys top ti, men det har en helt naturlig? forklaring: Carmarck er simpelthen så dygtig, at man kan betegne ham som en regulær “kode-abe”. Han laver jo ikke meget andet end at holde sig vågen om natten, for at udtænke det næste store spil fra id Software.


Gamespys top ti byder på endnu flere vanvittige ordspil og sjove emner, så er du frisk på en humoristisk start på mandagen, så snyd ikke dig selv for denne enestående chance for, at lidt lettere i gang.


Link: Gamespys top ti over aber i computerspil.

4 KOMMENTARER