Godt fire måneder forsinket rammer Revert-udgivelsen Tony Hawk Pro Skater HD. Hvad der ligger til grund for udskydelserne, ved vi ikke. Det betyder heller ikke så meget nu, da vi snart kan spille os igennem klassiske baner fra Tony Hawk Pro Skater 3, det vel nok bedste skaterspil nogensinde. Airport, Los Angeles og Canada-banerne er med i pakken, og revert-featuren er selvfølgelig også med. Men reverts kan du binde gigantiske comboer sammen, og vi vil uden tvivl se nogle sindssygt høje scorer. Der kommer fire nye karakterer med, og de er alle som en velvalgte som bare pokker. De kendte skatere Steve Caballero og Geoff Rowley vender tilbage, og så vil metalhovederne fra Metallica give den gas på de livlige boards i form af James Hetfield og Robert Trujillo. Prisen bliver omkring de $4.99.