Lara Croft & The Guardian of Light viste på fornem vis, at Tomb Raider kunne levere end virkelig solid co-op del. Men hvis der kommer multiplayer med i Crystal Dynamics relancering af Tomb Raider, så er det første gang, at vi kan være flere om at spille en traditionel titel i Tomb Raider-serien. All Games Beta beretter, at GAME kom til at afsløre en multiplayer-spiltype, hvor du enten skulle spille som Laras rejsekammerater eller Yamatais Scavengers, hvem end det så er. GAME har sidenhen fjernet teksten med henvisningen igen, men internettet glemmer aldrig. Square Enix har endnu ikke kommenteret på sagen, men de har for nylig meldt ud, at de snart annoncerer noget, som ændrer den måde, hvorpå vi spiller Tomb Raider. Det kunne meget vel være multiplayer eller co-op. Vi venter spændt på at se, hvad Square Enix har i posen til os.

3 KOMMENTARER

  1. Uncharted fik jo multiplayer, så det skal det nye Tomb Raider da også have.

    Guardian of Light havde fedt co-op, men dette Tomb Raider vil næsten 100% sikkert enten kopiere Uncharted eller inkludere Horde Mode.

    Man har dog lov at håbe…