Det lille underholdende puzzle-spil Quantum Conundrum bliver snart lidt større. Square Enix har nemlig annonceret to udvidelser, der lander i løbet af sommeren. Den første pakke hedder The Desmond Debacle, og den udkommer den 31. juli på din PC, den 14. august på Playstation Network og den 15. august på Xbox Live Marketplace. Prisen bliver $2.99 eller 240 MS Points. Den næste pakke, IKE-arumba!, ankommer den 28. august til PC, den 11. september til PSN og endelig den 12. september på XBLM. IKE-arumba! … point for at gætte, hvilken Tv-serie titlen er inspireret af. Begge udvidelser åbner op for nye rum i det overraskende store hus, hvor Quantum Conundrum finder sted.