Efter godt otte år i støbeskeen har modderne endnu ikke vist meget frem fra den længe ventede Black Mesa Source mod. Modifikationen er kort sagt en totalkonvertering af det klassiske Half-Life fra 1998 til Source-motoren. Et ekstremt spændende projekt, der dog er ved at trække så meget i langdrag, at Source v2-motoren udkommer, inden modderne bliver færdige. Der er netop kommet to lækager inden for kort tid. Først en ældre udgave af “On A Rail”-banen fra fansiden ValveTime og så en gammel video fra “Surface Tension” på siden Lambda Generation. Surface Tension-videoen har fået musik lagt på af personen bag lækagen, og det er derfor ikke den rigtige musik. På den officielle Black Mesa Facebookside skriver modderne “Pay no attention to that man behind the curtain! The Great Oz has spoken!”. De anderkender altså videoerne, men kommenterer ikke yderligere på dem. Du kan se begge videoer under nyheden

5 KOMMENTARER

  1. Det er jo efterhånden ligegyldigt. Hatten af for det flotte arbejde men hvor mange gider spille det, når HL3 udkommer? Nok ikke vanvittigt mange. På den anden side…HL3 kunne potentielt være flere lysår væk…!