Vi har allerede bragt en trailer om stealth i dag. Men nu har vi fået fingre i to nye trailere. Du skal dog være advaret! Ventetiden bliver absurd hård at komme igennem, hvis du trykker dig ind under denne nyhed og låser nethinderne fast på de to fantastiske trailere. Den første kaldes “Classified Information” og laver en hurtig gennemgang af spillets overordnede elementer, så som kamp, stealth og opgraderinger. Den anden trailer fokuserer på det sociale aspekt og hacking. Den sociale interaktion ser umiddelbart ret dyb ud. Via diverse augmentationer kan man få oplysninger så som NPC’ernes personlighed, og derefter kan man reagere ud fra disse oplysninger og måske tale sig ud af en beklemt situation. Det skal nok blive nyttigt, hvis man er en lallende hippie og ikke en skydegal tosse. Ud over at spillet udkommer den 26. august, skal der vist ikke siges mere nu. Tryk dig ind og nyd showet!


























År 2027?
Hvorfor bliver de ved med at sætte så urealistiske årstal?
Hvorfor ikke 2127 eller 2227?
Alt efter år 2012 er alligevel urealistisk. Og hvis det er den eneste anke ved spillet, så sluger jeg den sgu!
Er jeg den enste der sidder og savler af glæde når jeg ser de videoer?
Når det nu er sagt, og uden at vide mere end hvad videoerne fortæller, så synes jeg ik de har bragt så mange nye aspekter ind i Deus Ex universet… Eller har overset et eller andet helt vildt?
#3 Nye aspekter? Som hvad?
Ny grafik med en vanvittig fed stil. Helt ny storyline. Coversystem. 3rd person view. Nærkamp. Detaljeret social interaktion i samtalerne.
Der er mange nye ting IMO.
Og nej… du er sgut den eneste der savler… jeg savler. UHÆMMET!
#4 Jah, det ved jeg sgu heller ik… Når du nu skære det ud i pap for en træt person, så kan jeg godt se det spørgsmål var alt for hurtigt stillet og ik gennemtænkt…
Jeg undskylder mange gange
ALL HAIL DEUS EX!!!
Fede fede videoer. Jeg kan specielt godt lide den måde de gennemgår spillets elementer i den første video. Det burde flere gøre brug af.
Den ville selvfølgelig blive ret kort for indholdsløse spil som CoD. Men det ville give mening for spil som Deux Ex og Skyrim.
Det ser fedt nok ud, men er jeg den eneste der synes personerne ser lidt.. Stive ud? Altså i bevægelser og ansigtstræk.
#7 Niks. Det gør de. Især deres ansigtsmimik er pænt stiv. Lidt en skam, når man nu skal snakke så meget i det spil.
#7
Ja desværre, det virker gennemgående lidt stivt (stift?). Tilgengæld ser gameplayet og atmosfæren alt andet end stivt ud.
Kan de ikke bare udgive det nu?! Jeg kan sgu da ikke vente til den 26