Planetquake’s kvindelige chef, Caryn ‘Hellchick’ Law, været på besøg i det mange betragter, som 3D-spillernes største helligdom – id Softwares hovedkontor i Texas, USA.
Mange fans af id softwares efterhånden udødelige spil, ville give deres højre arm for at besøge id Softwares kontor. Når man samtidigt får lov til at følge folk, som John Carmark, Todd Hollenshead eller Robert Duffy – ja, så er man da i den syvende himmel.


Det Caryn Law først bemærker, er hvor meget plads id Softwares ansatte har på deres kontorer. Der er plads til diverse spillemaskiner og egne møbler. Hvis man gør, som f.eks. John Carmack har for vane, at møde ind på arbejde ved eftermiddagstid, for derefter at arbejde til langt ud på natten – ja, så er det vel et krav, at arbejdsmiljøet er i orden.


Law fik rig mulighed for at spille Q3A: Team Arena godt og grundigt igennem. Flere fra id holdet, er allerede travlt optaget med andre projekter, deriblandt John Carmack. Alle ved det er det kommende Doom 3, der refereres til, men Law er bundet af en “Non Disclosure” – en aftale, der forhindrer hende i at tale mere herom.


Ud at shoppe med id drengene

Efter frokosten tog Law og id drengene ud på en lille shopping tur, til den lokale spilforhandler. Det var dagen hvor Deus Ex kom på gaden, og alle var enige om, at spillet så temmelig flot ud. De finder en hylde der kun er spækket med Q3A spil og Law kan ikke undgå at tænke, at hun står med spillets skabere og kigger på deres eget produkt. Det er nok noget, der kunne indgyde lidt respekt hos de fleste.


Den daglige dosis motion

I stedet for lidt squash eller en gang tennis, har Robert Duffy og Eric Webb dannet et 2on2 CTF hold imod Marty Stratton og Todd Hollenshead. Law fik meget sjov ud af at overvære drengenes daglige kamp imod hinanden, og specielt nyde deres tilråb, når de gang på gang fik skudt hinanden.


Caryn ‘Hellchick’ Law har skrevet en underholdende beretning fra hendes tur til “id-mekka”. Bestemt et “must” at læse, hvis man vil vide lidt om atmosfæren og arbejdsmiljøet hos id Software.


Læs mere: Caryn Law besøger id Software.