Savner du stadig Scully og Mulders udskejelser i X-files, efter serien blev afsluttet, så er det dog stadig håb forude, hvis du ejer en PLayStation 2. Vivendi Universal Games og Black Ops Entertainment har netop lanceret deres The X-Files: Resist Or Serve website, som tilbyder det sædvanlige sortiment af information omkring spillet, screenshots samt diverse beskrivelser af dette survival-horror-spil. Spillet har endnu ikke fået en endelig europæisk udgivelsesdato.

























