Konsolejere er så småt ved at se fordelene i at købe sine spil digitalt, om end priserne på den danske PlayStation Store ikke just er konkurrencedygtige, med de fysiske kopier man kan hente over grænsen. Derfor kan det muligvis appellere til nogen, at first person puzzle-spillet, The Witness, muligvis vil se en fysisk udgivelse, dog først efter den digitale version lander på PlayStation 4 den 26. januar. Det er Chris Carter fra Destructoid der bringer historien, men han har ikke just gidet at opremse sine kilder til påstanden om den fysiske udgivelse, så allier dig med lidt kildekritik før du tager historien for gode varer.