CD Projekt REDs dybe og voksne rollespil er yderst ventet hos Xbox 360-spillere. Spillet kommer i en såkaldt Dark Edition med en masse ekstra lir, og den er nu meldt udsolgt hos udgiveren Namco Bandai. Folk har forudbestilt så mange kopier, at det begrænsede oplag af Dark Edition er revet væk en hel måned før udgivelsen den 17. april. Dark Edition indeholder blandt andet den velkendte ulvemedallion, spillets hovedperson Geralt går rundt med samt en making-of DVD. Hvad der ellers gemmer sig i den mørke kasse, kan du se i udpakningstraileren.

























