Hver gang vi leverer en karakter i en anmeldelse, er vi selv medskyldige i, at karakterræset bliver meget og mere sindssygt. I 2012 kom vi faktisk så langt, at folk bliver hyret eller fyret alene på Metacritic-gennemsnittet. Det er symbolet på alt, hvad der er galt med spilbranchen. Men vi kan alligevel ikke lade være med at være talfascinerede. Metacritic har nu gjort 2012 op i tal, og Telltales The Walking Dead kommer ud med det bedste gennemsnit af alle spil, nemlig 95. Derefter følger PS Vita-spillet Persone 4 Golden med 94 og Mass Effect 3 på 93. På trods af de flotte karakterer er der faktisk færre spil over de 90 i 2012. Kun 18 titler kunne samle så flot et gennemsnit imod 32 i 2011, og det er det laveste antal over 90 siden 2009, hvor Metacritic begyndte at samle anmeldelser sammen. Om antallet af gode spil var lavere i 2012, eller om anmelderkorpset er begyndt at score lavere, er svært at sige. Metacritic laver til sidst en konsolsammenligning, hvor Playstation 3, Xbox 360 og Wii/Wii U nærmest ligger side om side med henholdsvis et gennemsnit på 70.3, 69.5 og 68.5. Du kan læse hele artiklen hos Metacritic. Og så siger vi velkommen til endnu et år, hvor tallet for enden af anmeldelsen ikke alene afgør udviklernes skæbner.

5 KOMMENTARER

  1. Jeg har to ting der ærgede mig ved TWD fra Telltale. Først og fremmest grafikken og animationerne. Jeg føler at spillet ville have haft langt bedre stemning hvis karaktererne og omgivelserne ikke føltes så stive og livløse. Flere steder fandt jeg grafikken decideret grim, som når de har placeret 3 totter græs på en tekstureret græsplet. Det ser bare så 90’er agtigt ud.

    Og ting nummer 2 – jeg savnede mere puzzle. I episode 5 følte jeg helt at de havde givet op. De opsatte situationer var så nemme at regne ud, at jeg egentlig ikke rigtig følte interesse for spillet, udover de valg man skulle træffe.

    Og de valg, det er så også spillets force, sammen med historiefortællingen. Specielt Clementine karakteren er utroligt vellykket.

  2. Spøjst, når episoderne enkeltvis ikke var i nærheden af så høj en score. Kan der være tale om kvantitet over kvalitet, når man lægger episoderne sammen og de så pludselig scorer højere? Bør man i så fald anmelde dem enkelvis eller vente på den samlede sæson?

    Synes i hvert fald, det er ret misvisende og utroværdigt.

  3. En bedrift i scriptet, følelsmæssig, striks og lineær historiefortælling, uden tvivl.

    Men 2012 havde ingen Red Dead, StarCraft II, Uncharted 2, Skyrim, Mario Galaxy 2 eller lign. mega-AAA-titel.

    Man er også nødt til at vurdere sample size:

    TWD fik sin score på sølle 9 anmeldelser:
    http://www.metacritic.com/game/xbox-360/the-walking-dead-a-telltale-games-series

    Mario Galaxy 2 ligger på 97 baseret på 88 anmeldelser:
    http://www.metacritic.com/game/wii/super-mario-galaxy-2

    Red Dead Redemption ligger på 95 med vanvittige 96 anmeldelser:
    http://www.metacritic.com/game/xbox-360/red-dead-redemption

    Endnu galere er Uncharted 2 med 96 i snit efter 105 anmeldelser:
    http://www.metacritic.com/game/playstation-3/uncharted-2-among-thieves

    StarCraft II har 93 efter 82 anmeldelser:
    http://www.metacritic.com/game/pc/starcraft-ii-wings-of-liberty

    Og Skyrim ligger på 94 med respektable 32 anmeldelser:
    http://www.metacritic.com/game/pc/the-elder-scrolls-v-skyrim

    Jeg ved selv, hvilket gennemsnit jeg er mindst imponeret over

    Mht. lavere spilkvalitet kunne jeg forestille mig, at det skyldes, vi er i generationens sidste år, så mange store udviklerhuse sidder på next-gen-titlerne. I år kom f.eks. intet fra Naughty Dog eller Epic, intet Open-world-spil fra Rockstar, og mange af de store firmaer levere mest af alt mere af det, de plejer (mere AC, mere CoD, mere EA FPS, mere WoW). Der var self. en del gode ting (Dishonored, Xcom), men slet ingen megahits, som vi så årene forinden.

    Og Mass Effect 3 med sin slutning blev nr. 3 i år? Her gad jeg godt se, hvis Far Cry 3 eller X-Com havde to kassesuccesforgængere bag sig også.
    Men det indikerer, at nutidens spilbranche vægter den følelsemæssige effekt langt højere end engagement gennem gameplay.

  4. #2 Det hele går først op i en højere endhed efter afslutningen af sæsonnen. Ligesom en film med en super slutning. Det er svært at lave en ordentlig anmeldelse og danne sig en mening, hvis du ikke har slutningen med.

  5. Der er ingen tvivl om at Telltale snart er nød til at komme noget mere arbejde på deres engine, kan godt liden stilen, man kvalitet af mange textures osv, er bare ikke god nok.

    Stadig super oplevelse i det spil.

    Men deres engine trænger til at blive opdateret.