The Last of Us Part 2 vandt E3 med intens gameplay-trailer

Gaming-magi som kun Naughty Dog kan gøre det

14

Sony åbnede sit E3-show, ved at fremvise gameplay fra The Last of Us Part 2, og det tager alligevel et par minutter at få pulsen ned, efter at have set den intense trailer.

Traileren viser Ellie i social sammenhæng med en ny figur, Dina, som hun har et tydeligt romantisk forhold til. Det hyggelige selskab skifter dog over til en mere dyster scene, hvor Ellie forsøger at skjule sig, fra nogle yderst aggressive og voldelige mennesker.

Ellie & Dina i et ømt øjeblik i traileren.

Der bliver både vist elementer af stealth, sparsomme mængder ammunition, nye undvigebevægelser og en særlig manøvre, hvor Ellie tager et skarpt våben fra sin modstander, og hakker det i ansigtet på vedkommende i samme bevægelse.

Fjendernes kunstige intelligens rammer et helt nyt niveau af realisme, og Naughty Dogs evne til at formidle ansigtsmimik, er stadig i en liga helt for sig selv.

Traileren slutter tilbage ved den festlige begivenhed, hvor Dina fortæller Ellie, at andre bør være rædselsslagne for hende.

I forbindelse med lanceringen af traileren, har spillets director, Neil Druckmann, givet lidt ekstra info om nogle af spillets mekanikker, samt hvordan verden ser ud nu hvor Ellie er blevet 19 år gammel.

Det kan godt være at det var i de sene nattetimer The Last of Us Part 2 blev præsenteret, i hvert fald her i Danmark, men jeg skal love for at energiniveauet pludselig kom bragende tilbage. Der manglede dog en vigtig detalje ved præsentationen: En udgivelsesdato.

The Last of Us Part 2 ligger lige nu meget lunt i svinget, til at høste adskillige “Best of E3”-priser.

14 KOMMENTARER

  1. #2 Man er oppe flere gange om natten, når man har sådan en lille en.:) Jeg har aftalt med hende, at hun giver sin far ro i ca. tre kvarter fra kl. 18 i dag.:D

  2. Det er nok den vildeste spilpræsentation, jeg nogensinde har set. Det er jo fuldt ud på højde med de vildeste CG sekvenser i andre spil. OH BOY! Og man ved bare at Naughty Dog rent faktisk kan levere denne grafiske præsentation. Shit hvor er det sygt!

    Ja, de vandt E3. Uden skyggen af tvivl. Jeg glæder mig helt ekstremt til at se, hvordan det kommer til at være at spille det. Utrolig dynamisk kamp-system, de har implementeret!

  3. Hold nu kæft det ser fedt ud. Det første var en af de bedste spil jeg nogensinde har kastet mig over – er sikker på at det her nok skal blive et hit.