Skulle du være blandt de som ser stort frem til Bethesda & Tango Gameworks survival-horror-spil, The Evil Within, er der godt nyt i dag. De europæiske gamere havde ellers sat kryds i kalenderen den 24. oktober, men Bethesda kan nu fortælle, at udgivelsen er rykket frem og The Evil Within nu ankommer den 14. oktober i Europa. Det er samme dag som amerikanerne får lov at blive skræmt. Spillet er tidligere blevet en smule forsinket, men det er helt godt at se en spiludgiver gå imod strømmen på et år, hvor så mange af efterårets titler er blevet udsat. The Evil Within vil blive udsendt til PS4, PS3, Xbox One, Xbox 360 og PC.


























Gimme gimme
Jeg glæder mig seriøs mig til Evil Within.
De kunne godt tage og begynde at lave nogle flere Call of Cthulhu computer spil.