Ubisoft er ikke ligefrem kendt for de stærkeste racing-spil på markedet, måske lige med undtagelse af det udemærkede Driver: San Francisco. Ikke desto mindre sigtes der højt med det multiplayer-orienterede The Crew, der lader dig køre ræs tværs over USA. Er du spændt på titlen og vil give dig i kast med det selv, er der nu åbnet op for tilmeldinger til den lukkede beta af PC-versionen der starter den 23. juli. Tilmelding foregår via spillets eget site, hvor en Uplay konto er nødvendig for at kunne deltage. Spillet forventes udgivet til efteråret på PC, PlayStation 4 og Xbox One.

























