Som du sikkert allerede har bemærket, via de to foregående nyheder her på siden, har der været afholdt Comic Con i New York i den forgangne weekend. Det lader til at Activision og Beenox vil være klar med endnu et Amazing Spider-Man spil i maj måned, hvor også den kommende biograffilm vil få premiere. Det er Polygon, som har talt med producer Stephane Gravel, og som bl.a. kunne afsløre, at spillet ikke vil følge filmens manus, men derimod tage udgangspunkt i et “open-world” Manhatten og gøre brug af et “hero or menace-system”, som har direkte indflydelse på gameplayet. The Amazing Spider-Man 2 vil blive udsendt til DS, PC, PS3, PS4, Wii U, Xbox One og Xbox 360 og der vil ligeledes komme en PS Vita-version af “Edderkoppen”. Vi er klar med den første teaser-trailer via AGB.

2 KOMMENTARER

  1. Og gider de så godt give kindheste til enhver, der bare nævner quick-time events og “cinematic experience”!!!

    Hiv det kamera lidt bagud og lad os smide spind på bygninger frem for lige op i luften.