Tokyo Game Show 2018 er nu blevet sparket igang, og vi har nu fået en ny trailer til Devil May Cry 5, hvor vi ser den nye spilbare karakter V.

Der er stadigvæk et godt stykke tid til lanceringen den 8. marts, men Capcom har nu endelig løftet sløret for den tredje og nok sidste spilbare karakter, der har navnet V. I den nyeste trailer ser vi en masse velkendt filmisk action inden V runder af med en lille monolog.

Vi har også fået en trailer til den Deluxe Edition-eksklusive “Mega Buster”, der er et ud af fire eksklusive våben til den lidt dyrere udgave af spillet.

Devil May Cry 5 udkommer til PlayStation 4, Xbox One og PC den 8. marts 2019.