Indiehittet Terraria er godt på vej imod en udgivelse på både Xbox 360 og Playstation 3. Vi har fundet en helt ny trailer til spillet, hvor vi kan se den nye otte spiller store multiplayer, en opgraderet grafik og en helt ny boss. Spillet minder mest af alt om en 2D-udgave af Minecraft i noget mindre målestok, og selvom Terraria er simpelt, kan det suge time efter time af din nattesøvn. Vi spillede det utallige timer på PC’en, og nu glæder vi os til at tage spillet med over i sofaen. Der er endnu ingen udgivelsestidspunkt klistret på konsoludgaven, men kast dig trygt over traileren under nyheden. Den er lige nu eksklusiv hos VG24/7, hvor vi venligst har lånt den.

5 KOMMENTARER

  1. Har godt nok også langt mange timer i det spil rigtig trist at de stoppet med mere content til PC. Håber virkelig han tager det op igen.

  2. #2
    Rygterne siger at han er ved at lave et nyt spil, som efter sigende skulle være endnu federe

    Jeg har godt nok også brugt mange timer i terraria. Fantastisk spil.

    EDIT: Steam siger 104 timer. I virkeligheden er det nok lidt mere..

  3. Fantastisk spil! Fik det gifted af en ven på Steam og har spillet det 5 dage i streg nu på en dedicated server sammen med 2 venner som jeg satte op samme dag jeg fik det

  4. Så alt det vi ser her, kommer ikke til PC? Nogen der kan bekræftige dette?

    Stopper mig nok ikke fra at købe det til min PS3, i så fald. Splitscreen hygge-coop