I april måned sidste år kunne Telltale Games og Marvel fortælle, at de havde indgået et samarbejde omkring spilproduktion, som ville udmønte sig i det første fælles spil i 2017. Siden har der dog været ganske stille, men nu er der nyt ad mere indirekte kilder.

Skuespiller-strejke afslører Guardians of the Galaxy spil

Den igangværende stemmeskuespiller-strejke i USA (SAG-AFTRA) er årsagen til vi nu ved, at de to er i færd med et Guardian of The Galaxy-spil. Stemmeskuespillernes fagforening har frigivet en række dokumenter som opremser en række projekter, som der endnu ikke er lavet aftaler omkring. Heriblandt en reference til Guardians of the Galaxy med kodenavnet “Blue Harvest” (via ComicBookMovie). Firmaet som påtager sig opgaven er “O’Farrel Enterprises, LLC” – samme firma som er krediteret for tredje sæson af Telltales The Walking Dead.

Guardians of the Galaxy med kodenavnet "Blue Harvest" fra "O'Farrel Enterprises, LLC"...
Guardians of the Galaxy med kodenavnet “Blue Harvest” fra “O’Farrel Enterprises, LLC”…

Det ville passe ganske glimrende med en maj-udgivelse, da Guardians of the Galaxy Vol. 2 rammer biograferne. Det rygtes at spillet helt officielt vil blive luftet på The Game Awards i starten af december måned.

Nu har vi dog en lidt større formodning om at det vil ske.

3 KOMMENTARER