Telltale Games har de seneste par år specialiseret sig i at lave spil baseret på film, tv-serier og tegnefilm. Derfor er det måske heller ikke den store overraskelse, at Telltale og Marvel i går i San Francisco kunne præsentere en samarbejdsaftale, som vil udmønte sig i det / de første spil i 2017. Marvels kreative chef Bill Roseman var på pletten og lovede bl.a. “øjevædende lækker grafik”. Telltales kvaliteter ligger dog klart mest i det narrative, så projektet skal blive spændende at følge. Det ligger dog lige til højrebenet for Marvel, som de seneste par uger i den grad har tjent rigtig godt på deres til stadighed bedre og bedre spillefilm baseret på Marvel-figurerne.

4 KOMMENTARER

  1. Lækker grafik er nu ikke, hvad man normalt associerer med Telltale, er det?

    Jeg ville personligt hellere have et firma som Platinum til at lave et Marvel-spil, men det skal nu blive interessant at se, hvordan et Marvel-point’n’click-spil bliver.