Telltale’s The Walking Dead er ubetinget en af de stærkeste spiloplevelser i mange år. Men har du nogensinde tænkt over, hvor mange der tog de samme valg som dig? Eller måske de modsatte? En ny video giver et overblik over, hvordan folk håndterede de sværeste valg i Episode 5 (og desværre ikke de resterende fire episoder). Det er selvsagt, at denne video er bygget af spoilere, så hold det for øje, før du ser den. Visse valg er nogenlunde blandet modtaget, mens andre næsten er enstemmigt accepteret af spillets publikum. Telltale husker dig i øvrigt lige på, at The Walking Dead har vundet mere end 70 Game of the Year-priser. Du kan se, om folk var enige eller uenige med dig under nyheden.