I en noget overraskende start på weekenden, blev det pludselig meldt ud, at Telltale Games lukker ned. 225 medarbejdere ud af 250 er fyret fra den ene dag til den anden, og alle spil aflyses.

Sent fredag aften begyndte det pludselig at sive ud, at en masse medarbejdere var blevet fyret fra The Walking Dead-udvikleren Telltale Games. Der gik dog ikke lang tid, før den officielle udmelding kom via Twitter:


Ud af 250 medarbejdere bliver et “skeleton crew” tilbage for at tilgodese bestyrelsens og partnernes interesser. Al udvikling på spil stoppes tilsyneladende. Det betyder, at den sidste sæson af The Walking Dead (serien der startede Telltale Games storhedstid) ikke bliver gjort færdig. Vi ser heller ikke The Wolf Among Us sæson 2 eller den interessante spiludgave af Netflix-serien Stranger Things.

Det lyder dog til, at Netflix og Telltale Games stadigvæk arbejder på at få Minecraft TV-serien gjort færdig, og Netflix udtaler også, at de vil forsøge sig med et andet studio til spillet om Stranger Things.

We are saddened by the news about Telltale Games – they developed many great games in the past and left an indelible mark in the industry. ‘Minecraft: Story Mode’ is still moving forward as planned. We are in the process of evaluating other options for bringing the ‘Stranger Things’ universe to life in an interactive medium. – Netflix til Variety.

I løbet af det seneste år, har der trillet historier ud omkring dårligt arbejdsmiljø, hvor blandt andet tidlgiere CEO og medstifteren Kevin Bruner lige nu ligger i en retssag med Telltale Games omkring kontraktbrud.

Det lyder heldigvis til, at mange store og små udviklere i disse dage rækker ud efter alle de fyrede medarbejdere fra Telltale Games. Comicbook.com har samlet en fin liste af tweets, hvor Ubisoft, Guerilla Games, Naughty Dog, Santa Monica Studio, Bend Studio, Firaxis, Zenimax og andre opfordrer folk til at søge hos dem.

 

6 KOMMENTARER

  1. Shit, det er godt nok trist… De havde mange spil der mindede om hinanden, men flere af dem havde en ganske velskrevet historie. Jeg troede faktisk at det gik rigtig godt for dem.