Bandai Namcos Tekken 7 er nummer ét på den seneste britiske salgsliste. Det er første gang i næsten 20 år, at et Tekken-spil topper salgslisterne.

Bandai Namco må have grund til smil. Deres Tekken 7 er nu ankommet og har fået ganske gode anmeldelser. Gamerne har ganske tydeligt været sultne efter mere Tekken, da Tekken 7 er strøget direkte ind på en førsteplads på den seneste britiske top 40 liste over de bedst sælgende spil.

Det er første gang siden 1998, at et Tekken-spil er placeret så højt. Dengang var det med Tekken 3 på den oprindelige PlayStation. Overwatch er nummer 2 ansporet af Blizzards udsalg og de to seneste ugers nummer ét, Injustice 2, må tage til takke med en tredjeplads. Star Trek: Bridge Crew har ikke formået at placere sig i top ti (16).

Du kan se Tekken 7 lanceringstraileren herover. Vi er på vej med en anmeldelse inden længe.

1 kommentar

  1. Taget i betragtning at det nu også er udkommet til PC, må det også kunne bidrage godt til salgstallene.

    Men for pokker hvor er det godt! Giver masser af gode minder fra de yngre dage, hvor det hele foregik på den originale playstation.