Den kommende officielle mission pack Team Arena fra id Software kommer til at virke med både Linux, Macintosh og Windows lige fra æsken.
I modsætning til udgivelsen af Quake 3 tilbage i december måned sidste år, hvor man skulle købe forskellige udgaver af spillet, hvis man havde enten Macintosh eller Linux, så har id tænkt sig at lave én version af den kommende mission pack Team Arena.


Det annoncerede Graeme Devine i sin nyeste plan opdatering, hvor han også foreslog, at id måske ville smide en OS/X udgave med på skiven – udover versionerne til Macintosh, Linux og Windows.


Team Arena figurerer endnu ikke på Activisions danske distributør I.Q. Medias udgivelseskalender, men det seneste vi hørte fra id lejren var, at de sigter efter en udgivelse i juni eller juli.