Take-Two Interactive har netop offentliggjort deres seneste kvartalsresultat og der er næppe nogen stor tvivl om, at Rockstars Grand Theft Auto V er en guldkalv af de allerstørste. Take-Two kan diske op med et overskud på $1.27 mia., hvilket sammenlignet med resultatet på $288 mio. for samme periode sidste år, er til at tage og føle på. Dertil har Take-Two nu sendt ikke mindre end 29 mio. GTA V-spil i handlen. På bare seks uger har GTA V overgået det totale salg af forgængeren, GTA IV. Det er såkaldte “non-GAAP” tal (udenfor det officielle regnskabskvartal), og med en skæringsdag den 30. september, men ikke desto mindre imponerende af den grund. Også titler som Borderlands 2 (7.5 mio. solgte spil), NBA 2K14 og BioShock: Infinite har skæppet godt i kassen hos Take-Two Interactive.

6 KOMMENTARER

  1. Godt for dem, Take-Two er en af de få publishers jeg ikke lige husker nogen dårlige historier om, og de plejer at støtte gode projekter.

  2. #1 var det ikke noget med at ham gutten der voice actet hovedpersonen I 4eren, blev meget dårligt betalt eller noget…

    Jeg har nu ikke selv været meget for GTA spil der er kommet siden 2eren, men det er da godt at I disse økonomiske ustabile tider, at det bliver bevist at man stadig kan tjene gode penge på spil udvikling

  3. Jeg gik sgu hurtigt død i spillet.. Dårlig historie og ikke nok nyskabelse. Det er selvfølgelig stadig et fantastisk spil, men jeg må nok erkende, at GTA 3/VC/SA for mig er bedre spil. Der var bare en anden stemning i det spil.

  4. #3

    Det er i mine øjne det bedste GTA spil ever. I det mindste når det er gennemført. En hel del bedre gameplay mekanik end GTA4 som ellers var fedt.

  5. Jeg var rigtig glad fro Vice city, men GTA V slår den, historien er lidt langsom om at starte, men den er fed og gennemført

    Eneste kritik punkt er der godt måtte være flere heists i single player men ellers totalt fedt spil