FIFA 12’s seje og langt mere afslappede bror FIFA Street er netop udkommet. Så er du til svedende mænd og læderkugler, har du nu et mere useriøst alternativ, hvis du ikke kan overskue de 22 prustende spillere i den ordinære fodbold. FIFA Street er selvfølgelig både på gaden til PlayStation 3 og Xbox 360, og spillet var allerede inden udgivelsen rasende populært. Demoen blev hentet ned over to millioner gange, hvilket gør den til det mest populære sportsspilsdemo, hvis vi lige ser bort fra FIFA 12.
REDWOOD CITY, Californien – den 15. marts, 2012 – FIFA Street, der er skabt af folkene bag den prisvindende EA SPORTS FIFA-serie og baseret på den revolutionerende FIFA-spilmotor, byder på et enormt arsenal af autentiske gadefodbold-driblestile og finter, som fyrer op under intensiteten ved de utallige mand mod mand-dueller. Takket været den banebrydende nye ”Street Ball Control” vil spillet levere den mest fintfølende boldkontrol nogensinde i FIFA-seriens historie. Lad bolden rulle overalt lige fra parkeringspladser til prestigefulde 5 mod 5-futsal-turneringer på gaderne i en række af verdens mest berømte byer. Glæd dig til unikke og underholdende spilvarianter som fx “Panna Rules” og den nye “Last Man Standing”, der er skabt eksklusivt af FIFA Street-holdet. Spil både med og mod stjerner fra verdens mest populære klubber – eller virkelighedens gadefodboldstjerner – på mere end 35 forskellige steder overalt på kloden.

























