Electronic Arts kan i dag fejre, at deres “Play4Free” Battlefield Heroes nu har rundet de syv mio. registrerede spillere ved at gå næsten agurk med tallet “7”. Du kan i løbet af de næste “7” dage gøre krav på en lillebonuspakke, som byder på 77 bandager, 77 battlefunds og 77 skruenøgler. Balladen stopper dog ikke der. Du vil også kunne købe dig lidt ekstra i syvtallets fine tegn. Vi har inkluderet dagens lidt “fordanskede” pressemeddelelse (sorry Jakob, red.) og også vedhæftet et fint lille fejringsscreenshot.

Billede

Battlefield Heroes™, det succesfulde, tegnefilmsinspirerede arkade-skydespil, har rundet en fantastisk milepæl og opfordrer nu alle spillere til at deltage i fejringen. Spillet har således rundet syv millioner registrerede brugere, og derfor vil holdet bag spillet takke brugerne med en lang række specialtilbud, der løber i syv dage (fra den 8. til den 15. marts). I denne periode kan spillere fra hele verden modtage en særlig, digital pakke, der indeholder 77 bandager, 77 battlefunds og 77 skruenøgler blot ved at logge sig på*. Og festen slutter ikke her! I en begrænset periode kan spillerne også gøre brug af en blæret butikstilbud. For kun 777 battlefunds får spillerne et 7-dages XP-boost, et 7-dages VP-boost, et 7-dages Sarge’s udholdenheds-boost og 777 helbredende drikke**.

Battlefield Heroes er et såkaldt “Play4Free” tredjepersons skydespil, der præsenterer de klassiske Battlefield-spiloplevelser for et bredt publikum. Spillet, der kan downloades på http://www.battlefield-heroes.com, byder på sjov, tegnefilminspireret grafik og spiloplevelser, som er lettilgængelige for spillere i på alle niveauer. Battlefield Heroes er enkelt at komme i gang med men indeholder både et utal af muligheder for at ændre på sin spilfigur og en lang række krævende online-muligheder, der giver masser af timer med spændende figuropbygning og erobringstogter.

Battlefield Heroes er bannerfører for EA’s nye web-baserede “gratis at downloade, gratis at spille”-forretningsmodel, som sikrer indtægter ved hjælp af reklamer og mikro-handler. Uden nogen besværlige barrierer kan alle nu blive helte på slagmarken!

Se mere om spillet på www.battlefieldheroes.com eller følg os på Facebook og Twitter.

8 KOMMENTARER

  1. Man kan jo også unlocke et WW2 våben (M1?) i BC2, ved at have 2 registeret battlefield spil på sin battlefield konto. Heroes tæller også med her.

    Så Køb BC2, opret dig i Heroes = +1 våben i BC2. Det har nok også givet Heroes et helt ok boost :p

  2. og hvor mange spiller det? det er lidt mere interesant, det er et lorte spil. Team fortress 2 er 100 gange federe, sjovere, bedre humor, mere personligt, mere wacky.

    og iTF2 kan du købe items, men som nogle af os gør kan man også vente og finde dem gratis eller evt trade gratis items for dem

  3. #7 ja det er fint, hvis man så kunne melde sig fra det igen, jeg har godt nok skrevet mange mails og klaget til deres tech support da jeg blevved med at drukne i deres fucking newsletters og pis til trods fro jeg 1. aldrig har bedt om det 2. har frameldt mig det utallige gange ( ja, selvom jeg ikke har bedt om det var der stadig kryds i YES PLEASE SPAM ME ) jeg HADER den slags!