De to kombatanter spillede i går og vi skulle ud i hele 4 games for at finde den rette mand til landsholdet.
I går aftes skulle SuperionX forsvarer sin landsholdsplads mod hans udfordrer ‘][‘asselhof. Kl. 22.30 blev den første kamp på Lost Temple sat i gang:

Kamp.1


Denne kamp var overraskende nok ‘][‘aselhof – Protoss vs SuperionX – Zerg, og blev egentlig afgjort relativt hurtigt. ‘][‘assel forsøgte med et rush tidligt, men slog fejl, og jeg kan afsløre at SuperionX, i mens dette rush-pres stod på, gik 5 hatcheries før han gik gas. I det øjeblik ‘][‘assel stoppede med at presse (pga. sunkens osv) byggede Superion drones i omkring 5 minutter og så var spillet egentlig slut. Herefter var det ren Hydra/ling og presset blev altså for stort for ‘][‘assel.

Kamp.2


I anden kamp valgte ‘][‘assel at gå Terran mod SuperionX Zerg. Dette blev et meget kort spil. SuperionX lagde sine sunken en smule dårligt placeret og døde til et hurtigt og effektivt m/m rush.

Kamp.3


Dire Straits var slagmarken for tredie kamp, og dette spil blev om ikke andet også afgjort ret hurtigt, men det var en smule heldigt imo. ‘][‘assel der valgte Protoss på ømappet gik fast reaver og droppede så snart han fik muligheden for det. SuperionX, der havde valgt Zerg, var gået mutas, men fik sin spire nogenlunde samtidig med at ‘][‘assels shuttle blev sendt af sted. På trods af, at SuperionX havde 3+ mutas og en sunken, fik ‘][‘assel affyret ca to scarabs direkte i SuperionX peonline inden den døde og dræbt ca 20 drones. Spillet blev sådan set afgjort her. ‘][‘assel techede 2 gate corsairs og fortsatte med reaverpres. Jeg troede egentlig han ville dø på early mutas, men pga reaverens succes, kunne han uden problemer efter droppet, hive sejren hjem.

Kamp.4


Denne afgørende kamp skulle så udkæmpes på landmap igen og med ‘][‘assels succes som Terran i andet game på Lost Temple valgte han Terran igen. SuperionX valgte Zerg og gik 9pool til lurkers. Dette spil var også ganske kort. ‘][‘assel viste ellers flot unitkontrol mod de første 4 lurkers, hvor det lykkedes ham at dræbe to lurkers uden at bruge scan eller miste nogle enheder. Men han blev så en smule for modig, lavede en enkelt fejl.. og mistede 16 marines. Her var spillet slut. SuperionX traskede ind i ‘][‘assels base med 3 lurkers og hurtigt kom flere til. ‘][‘assel opgav med et ‘gg’.

Resultatet af kampene blev altså 2-2, hvilket betyder, at det ikke lykkedes for ‘][‘asselhof i denne omgang at kæmpe sig på landsholdet. Det var ærgeligt, imo spillede de begge udemærket, de lavede også begge fejl, men det var tætte games.


Men mon ikke vi får ‘][‘assel at se snart som udfordrer igen? Måske i 2v2 delen sammen med Shamar, som jeg har hørt en lille fugl synge om.

8 KOMMENTARER

  1. gg’s

    Lad os få nogle flere udfordringer! Om ikke andet så for at højne standarden i DNK – lære mere omkring hinanden og måske ligefrem lære fra sig!?