Super Mario Run var ved udgangen af året den absolut mest ventede titel til iOS. Nintendos første udgivelse på en anden platform end deres egen var imødeset med spænding. Spillet er blevet downloadet 90 mio. gange, men kun tre mio. gamere har købt spillet (WSJ via MCV), som koster 79 kr.

Nintendo har tjent $30 mio., men prisen har afholdt mange for at springe på og punge ud. Apptopia har kigget lidt på tallene og konkluderer (noget spekulativt), at Nintendo kunne have tjent yderligere $24 mio, hvis de havde prissat Super Mario Run til $1.99 – eller under tyve danske kroner. Nintendo har ikke den store erfaring på mobilspillene og det kan også mærkes på spillets design og den lidt forvirrende salgsstrategi de har valgt.

Der er dog en del Daily Rush’ere som er sprunget på. Nogle mere end andre.

3 KOMMENTARER

  1. Jeg tror efterhånden ikke på at Nintendo nogen sinde formår at indhente den teknologiske udvikling og gøre sig relevant igen. De sidder stadig 10 år tilbage i tiden og er først nu begyndt at opdage at verden ikke længere ser ud, som da de var på toppen. Det har virkeligt krævet en arrogance uden lige, at falde så meget bagefter udviklingen.

  2. Haha, jeg føler mig tagget!

    Men ja, jeg hygger mig med det, og jeg synes, at prisen er helt fair. Mobilbrugere er bare nogle nærigrøve, der åbenbart hellere vil have spilindustriødelæggende freemium spil.