Electronic Arts og BioWare har nu leveret den samlede Mass Effect trilogi til det amerikanske sci-fi publikum. Her i Europa, skal vi vente indtil den 7. december, altså på fredag. Det fejres med en lille trailer, der er en kende stor i slaget. Hvilket den har ret til at være, da de tre spil sammen udgør en formidabel science fiction og spiloplevelse. Mass Effect Trilogy er ude til PC, Playstation 3 og Xbox 360, og har du endnu ikke stiftet bekendtskab med BioWares mesterlige rumeventyr, er dette den perfekte underholdning til din lange juleferie, hvis du da får sådan en. Du kan dyrke sex med rumvæsner, udrydde hele racer, redde jorden, menneskeheden og hele galaksen. Hvad venter du på?

4 KOMMENTARER

  1. Forhandlerne ved ikke, at det først må (re)lanceres på fredag, Fona sælger det allerede… Havde man ikke sine Collectors Editions, så er det en fed pakke!