Året er nu ved at gå på hæld. Vi skal nu kigge tilbage på året der gik og finde ud af hvilket spil, der kan tage præmien som det bedste af dem alle. Internt er vi ved at finde vores bud på 2012’s mest underholdende spiloplevelser, men vi vil naturligvis også lade jer udvælge Rushernes eget “Årets spil 2012”. Derfor har vi nu oprettet en stor afstemning, hvor du skal afgive din stemme på det spil, som du gerne så tage prisen. 2012 har været et fedt spilår, og listen over gode spil er overraskende lang. Men tag dig tid og kig dem alle igennem, så du træffer det rigtige valg.

67 KOMMENTARER

  1. Hvornår slutter afstemningen?

    Edit: Og hvorfor ligger CoD Black Ops 2 nede i imellem 2 spil med startbogstavet “T” i stedet for at ligge under “C”?

  2. #8 A’hva?

    Far Cry 3, AC3, Hitman Absolution, Dishonored, Diablo 3, Halo 4, Max Payne 3, Sleeping Dogs, Journey, Borderlands 2, Forza Horizon, ME3 og flere kæmpe store spil som er rigtig, rigtig gode. Jeg har meget svært ved at se hvordan det er tamt.

    Hvis noget, så vil jeg da kalde dette år for yderst positivt. Et større fokus er blevet lagt på Indiespil, og selvom konsollerne nærmer sig deres 8(!) års fødselsdag, så får vi stadig nye glimrende IP’er.

  3. #10 spillenes kvalitet har ikke været i top i forhold til så mange andre gode årgange.

    Diablo 3 burde jo have været et spil som gik i historien, men det bliver det næppe

    Far Cry 3 (bliver aldrig en quake 2-3 HL klassiker, AC3(som de andre AC spil ikke en forbedring som sådan), Hitman Absolution(blood money var bedre), Dishonored (kiddie spil), Diablo 3 (diablo 1&2 nuff said), Halo 4(1-2 var bedre), Max Payne 3(mere af det samme), Sleeping Dogs ( ikke prøvet men ligner heller ik ligefrem en klassiker med et snit på 84 på gamerankings, Journey nok bedste kandidat, Borderlands 2-meh, Forza Horizon hvad er nu det for noget pjat forza skal da være en halv sim på rigtige baner, ME3- overgik da slet ik 2’eren heller. + TAM slutning

  4. #13 Hvis du nu rent faktisk kom med en læsbar kritik og argumentation for hvorfor spillene ikke var gode, var det lidt nemmere at se hvorfor du ikke kan lide spillene fra dette år.

    Far Cry 3 går i den grad over i historie bogen, og det er ikke bare noget jeg subjektivt mener. FC3 er det FC spil med bedste anmeldelser, og en af de bedst anmeldte spil i hele 2012. PS3 versionen ligger på 91/100 i snit på Metacritic og har samtidig en user-score på 8.8/10

    At du kalder Dishonored et “kiddie spil” leder mig til at tro du ikke har spillet det. Der er ikke meget “kiddie” over hverken temaet og volden i det spil. Det eneste man overhovedet kan betegne som “kiddie” i det spil er dets artstyle. Ikke alene er det lige som Far Cry 3 et meget rost og flot anmeldt spil, men det er samtidig også en hel ny IP. Det scorer 88, 89 og 91 på henholdvis x360, ps3 og PC på snit ifølge Metacritic.

    Kritikken af Horizon forstår jeg ikke helt. Forza Motorsport er en sim. Forza Horizon er et mix mellem arkade og sim, det som TDU/TDU2 stilede efter men aldrig rigtig ramte. Er du sur over de har brugt Forza navnet eller hvad?

    Jeg er fuldstændig enig i at ME3 slutning er dårlig og uigennemskuelig, men det ændre ikke på at resten af spillet stod rigtig, rigtig stærkt. Med en Metacritic score på 93/100 på både PS3 og X360 tror jeg heller ikke rigtig der nogen tvivl om at det er et bundsolidt spil – bortset fra slutningen.

    Jeg sidder lidt med følelsen af du bare er pige-sur over spillene ikke ramte din smag i år – men igen, det ændre ikke på resten af verdens opfattelse af hvad gode spil er. Men personlige menig – og i stor stil også diverse anmelderes menig – er at 2012 har været et rigtig godt år, især taget i betragtning af mange af de spil vi har fået er fortsættelser.

  5. Blev sgu bedst underholdt af Borderlands 2, fik sgu smilet frem og lattermusklen i brug meget mere end en gang

    “he he, Man this is one of them moments… CATCH A RIIIIIDEEE”

  6. #13 – Igen stort set enig.

    #14 – Vi er nok også blevet en smule forkælede efter 2011, som var et helt fantastisk spil-år.

    Min stemme går i øvrigt til Far Cry 3

  7. Har spillet mange af de spil på den liste, og det jeg vil vælge som årets spil er overraskende The Walking Dead. Fantastisk hvordan et lille spil med en kanon historie kan overgå de største producenter og den nyeste grafik!

  8. #16 Jeg er helt enig i at 2011 var bedre, men set i lyset af at vi i den grad lakker mod enden af denne generations oldinge-konsoller fra vinteren 2005 og vinteren 2006, så synes jeg det et rigtig stærkt line-up, og det med en del gode nye IP’er, hvilket heller ikke ligefrem lå i kortene så tæt på et generationsskifte.

    Læg dertil at indiespil får rigtig meget anerkendelse og succes, samt crowdfunding har vist sig stærk, så synes jeg det har været et rigtig godt år.

    Havde konsollerne været 2-3 år gamle ville det være et fesent år, men med så oldnordisk hardware der begrænser udvikling og kreativitet så tvivler jeg på vi kan få det meget bedre end vi har det nu.

  9. Forstår slet ikke at D3 i øjeblikket ligger i toppen, den største skuffelse spilmæssigt for mig i mange år.

    Min stemme gik til XCOM

  10. At Diablo 3 har flest stemmer er da meget god indikation på at det har været et sløjt år

  11. Fordi diablo 3 slet ikke er så dårligt som mange gerne vil gøre det til.

    Det er altid svært at relancere et IP 10 år efter folk sidste havde sjov med det. For på de 10 år udvikler de fleste mennesker sig, og det betyder at det man f.eks. synes var fedt som 16 år ikke nødvendigvis har samme effekt når man er 26. Dertil har man alle minderne som man altid sætter tingene i det bedst mulige lys.

  12. #23:
    Men alt gameplay og spillerfrihed i WD er begrænset.
    Du kan spamme Q, E eller space, men kun når spillet fortæller dig, at du skal.
    Du kan trykke S, for at kravle baglæns, men først da spillet fortalte, at du kunne.

    Du kan ikke foretage dig noget som helst ud over at gå omkring, med mindre spillet specifikt fortæller dig det på skærmen.

    Der er tonsvis af usynlige vægge, der afgrænser samtlige områder i spillet?

    Du kan kun handle, når spillet giver dig lov og på den specifikke måde, spillet tillader.
    WD har objektivt begrænset spillerfrihed.

  13. #24 – Diablo 3 er et bedre spil for dem, som udelukkende fokuserer på det visuelle. For dem som gerne vil have kompleksitet og en stor legeplads at boltre sig på, er D3 ikke spillet. Det er alt for lineært til min smag (og mange andres).

  14. Diablo 3 er det spil, som jeg har brugt flest timer på siden 2009 (WoW), så det må klart være årets spil for mig, selvom det kunne have været bedre og det skuffede på flere punkter.

  15. #25 Men det handler jo ikke så meget om det, du snakker om. The Walking Dead handler om de valg, som du træffer igennem historien, og for at se, hvordan de udvikler sig. Aldrig har et spil ramt mig så meget på følelserne. Deri ligger spillets genialitet. At sige, at bare fordi du ikke har den store gameplaymæssige frihed til at løbe rundt og lave ting, så er spillet kun en historie, er en alt for simpel tilgang til det spil efter min mening

  16. Traditionen tro, så har jeg ikke spillet ét eneste af spillene på listen. Jeg er efterhånden håbløst bagud, og jeg spiller derfor kun gamle spil.:)

  17. #25, du får det til at lyde som om det er en helt vildt dårlig ting, alle de elementer du nævner? I min optik er det netop det der gør det awesome!

  18. #31 Så er Medal of Honor Warfighter 100% din smag. Man kan ikke bevæge sig bare ét skridt før spillet tillader det – og hvis man gør noget spillet mener man bør gøre, så bliver man autokilled. Samtidig kan man på selv den højeste sværhedsgrad snildt tage 20 skud fra en riffel i brystet.

    Spas på højt niveau!

    Jeg har aldrig nogensinde spillet et spil der var så lukket som MoH: Warfighter.

  19. #28:
    Ja, det virker, men det virker på grund af historiefortælling, der er så stram, at alle andre elementer, der ellers udgør et spil, kastreres på den hårde klinge. WD fortæller en glimrende historie, men det sker næsten på trods af sit medie, og absolut ikke med hjælp fra sit medie. At kunne gå omkring er jo komplet meningsløst, for at sker intet i spillet, hvis det ikke har en highlight, så man kan klikke på.

    Det jeg har det største problem med, er at så mange spændingshandlinger reduceres til at hamre løs på en tast, og det er ligegyldigt hvor forskellige disse handlinger er – du skal bare hamre løs på en tast. Når man begrænser sit gameplay så meget, er det altså enormt skuffende, at de ikke finder på interaktion, der går bare lidt mere i spænd med historien.

    Mht. historie sad jeg i øvrigt og rystede grindende på hovedet i

    :Spoiler:

    Kapitel 4, hvor de kun forhindrer zombierne i at trænge ind på skolen ved at sætte en økse i klemme i dørhåndtaget. Og så, med ægte comedy-timing, der kontrastede skærende til spillets alvorlige tone, er pauseklovnen Ben kommet til at tage denne økse ud af håndtaget, fordi – hey, det var da en økse. Ej ups, hvor er du altså fjollet Ben.
    Og så kan man så spørge sig selv, hvorfor pokker zombierne først bryder igennem døren, da Lee finder ud af, at døren ikke er låst mere. Har zombierne bare holdt pause eller sådan noget? Hvorfor brød de ikke igennem døren, da Ben fjernede øksen? I alt den tid, vi går omkring som Lee står zombierne og banker løs på døren. Hvorfor forsvinder de pludseligt? Ben er vel ikke så retarderet at fjerne øksen, der blokerer en zombie-unfordret dør – hvor blev de af?

    Seriøst – fuck Ben. Spillet forsøgte rigtigt nok at gøre det til et valg om man skulle redde ham eller ej, som om vi har glemt, at det var hans skyld, at hende den flinke og rare journalist blev skudt i hovedet, ligesom det også er Bens skyld, at den første lejr blev indtaget, da han gav medicin til banditterne, ligesom det også er Bens skyld, at Zombier trænger ind og jagter dem gennem skolen i Kapitel 4. Man høster, som man sår Ben. Hils i helvede, din båtnakke.

  20. Er også noget overrasket over at D3 har førstepladsen indtil videre.

    Jeg stod mellem Xcom, Sleeping Dogs og Borderlands 2 – det blev Xcom

  21. Diablo 3???? Nå ja men ok, hver sin smag
    Har folk glemt at Mass Effect 3 faktisk var endnu et hæderligt spil, bare med en “uheldig” afslutning? Må indrømme jeg ikke har været igennem så mange spil jeg plejer og ville ha’ ønsket i år.. Men Diablo 3 er da en ommer?

  22. Jamen for faen da, et ARPG tager lang tid at spille og bedømme. Man kan da ikke bedømme Diablo 3, som årets bedste spil, fordi man gamede det længe.

    Diablo 3 failer på ca. alle de elementer, som burde udgøre et godt ARPG og fremstår bare som et God of War med dårligere animationer.

  23. Folk som stemmer D3 fordi de har brugt mest tid på det? HVA?

    Hvad er det folk synes er godt i D3 for tid brugt siger ikke rigtig noget.

  24. Hvorfor ikke sortere listen efter AntalStemmer og så efter navn, på den måde vil dem med flest stemmer komme øverste, og så er det også nemmere at se hvem der fører afstemningen?

  25. det er meget sjovt, at de 3 mest stemte spil, er de 2 nyeste samt det mest omtalte…

    jeg har dog kun prøvet en 3-4 spil af alle dem på listen… så min stemme er nok temmelig ligemeget

  26. Hvorfor bliver årets skuffelse muligvis årets spil?

    Jeg tænker på D3. Det fik da en hård modtagelse herinde på DR. Hvorfor har folk skiftet mening?

  27. #52 De negative ryster har det med at blive hørt i langt højere grad. Alle der var tilfredse med spillet havde sikkert ikke behov for at fortælle det i samme grad.

  28. #54 Ja det er nok de færreste der har prøvet alle spil på listen. Og jeg har i hvert fald langt fra.

    Hvorfor er det et dårligt argument at det spil man har spillet mest også må være åretsspil, hvis man har kunnet holde ud at spille et spil meget må det trods alt også være okay. Ja det er klart nogle spil kun har 8 timers single player, og derfor aldrig ville kunne konkurrere med et multiplayer spil. Men det skulle godt nok også være 8 KANONT gode timer hvis et sådan spil nogensinde skulle blive årets spil for mig.

  29. #55 – For mig er det bare vigtigt, at man har haft en følelse af, at det var 8 rigtig gode timer.

    Når jeg ser tilbage på de timer, jeg tilbragte i D3, så tænker jeg på, at jeg grindede uden at finde en skid godt. De ok ting jeg fandt, havde røvsyge affixes. Jeg blev revet rundt på inferno, som var det en stor fed mur, man pludselig stødte ind i – og de eneste som gennemførte inferno på kort tid, var dem som udnyttede exploits.

    Jeg ser også tilbage på en historie, som er så tåkrummende dårlig, at jeg helst bare vil glemme den.

    Men ja, jeg spillede spillet i flere timer, end andre spil 2012. Hvilket nu også giver god mening, da men ikke kan bedømme et ARPG ud fra en enkelt gennemspilning.

    Half Life 1/2, MGS-serien, GTA-serien – spil jeg har brugt langt mindre timer på, ser jeg stadig tilbage på med glæde. Det synes jeg er en forskel.

  30. Det var sgu svært at vælge en vinder her. Alle de spil, jeg har prøvet, har haft negative elementer, der ikke blev overskygget af de positive, modsat hvad Skyrim og Batman gjorde sidste år.

    Far Cry 3’s historie og karakterer (og uplay), Borderlands 2’s flade humor, Diablo III’s elendige historie og påtvungne grind, Guild Wars 2’s manglende langtidssikring, Max Payne 3’s Rockstar-ificering, Sleeping Dogs ensformige nærkamp, Walking Dead’s komplet ligegyldig gameplay, meningsløse “tunge” historievalg og ofte påtvungne modstand mod logik til fordel for drama. Af pengeårsager har jeg ikke fået prøvet XCOM og af tidsårsager har jeg ikke prøvet AC III.

    Næste år kan kun blæse 2012 ud af banen.
    Nyt GTA,
    nyt Bioshock,
    nye konsoller,
    ny StarCraft-udviddelse,
    Wii U-spil, der ikke lider under at skulle lancere konsollen, så de forhåbentligt for bugt med alle de frame rate-problemer, som titler som Batman og BLOPS 2 lider under,
    Last of Us,
    måske et HD-Zelda(?),
    det årlige håb om, at verden snart vågner op og ignorerer Spikes VGA (hvad dælen er Best Independent Game Fueled By [Mountain] Dew da for en pris?),
    nyt Devil May Cry,
    nyt Sim City(!!!),
    nyt Crysis, så vores grafikkort kan svede igen.

  31. #35

    At du har så mange reaktioner og følelser over for en karakter som Ben er for mig indbegrebet af Walking Deads styrke. Gameplayet var de intense ubehagelige valg man skulle tage, alt andet var næsten irrelevant.

    Når det netop så kunne fortælle en historie med så mange fantastiske klamme makabre ubehagelige valg, så tror jeg de fleste glemmer hvordan man gameplay mæssigt håndterede diverse situationer, netop fordi det ikke var vigtigt, så længe det fik følelserne frem.

    Men måske er det også nemt for mig at sige, fordi jeg valgte slet ikke at spille det, men bare at følge en sjov gennemspilning på youtube. Originalt havde jeg ingen interesse i spillet fordi jeg normalt hader adventure genren, så det var helt tilfældigt at jeg så lidt på youtube og blev fuldstændigt hooked.

    Ang. FC3 så kan jeg godt følge dig ang. historien, men karakterene? Vaas er imo kandidat til årets karakter, og jeg syntes masser af de andre karaktere er velskrevet, fantastisk animeret og troværdige i universet.

    Anyhow, på trods af hvor meget jeg nød FC3, Diablo3 (som folk nok glemmer faktisk var super underholdning for alle som ikke nødvendigvis forventede 500 timers grind) og FTL, så er WD mit “årets spil”, hvilket nok er første og sidste gang jeg stemmer på et spil jeg ikke selv har spillet.

  32. #58:
    Ben fik ikke andet frem i mig end komisk irritation
    Han lavede ikke andet end at jokke i spinaten og virkede komisk. Jeg så ham aldrig som en karakter og sad konstant og ventede på, at jeg fik lov at skille mig af med ham.

    Det er svært at detaljere uden spoilere (da du ikke har spillet spillet endnu), men han var mest af alt en klynker, der kun fungerede for at skabe tvunget drama til sidst.

    Omkring de svære valg, er der også skuffende mange, der ikke betyder noget som helst.
    Igen, jeg skal prøve at undgå spoilere, men mange karakterer dør, hvor du bliver tildelt et valg, mens resultatet er ofte uundgåeligt ens. Ligeså i Kapitel 5, hvor du kan tage et valg, der sender Lee gennem noget ekstremt, og det betyder absolut ingenting.
    Du kan evt. læse om dette på spillets wiki og se, hvor lidt dine valg faktisk betyder for handlingerne i spillets historie.

    Spoiler-eksempler:
    Du kan vælge at redde enten Doug eller Carley, men de dør begge to på præcis samme måde, og ift. hvor historien bevæger sig hen, virker Doug og Carley som komplet udskiftelige.
    Du kan vælge at støtte Kenny eller Lilly omkring at dræbe Larry, men det betyder ikke noget – han dør lige der, og eneste forskel er, at du enten hjælper og ser til.
    Du kan vælge at skære Lees arm af, men valget betyder ingenting for resten af spillets handling.
    Spillet lægger også ud med, hvad der virkede som valg, der ville afgøre, hvem din gruppe bestod af længere hen, når du enten vælger at støtte Larry eller Kenny om, hvorvidt Duck er en trussel. Men uanset hvad du vælger, slår Larry dig ud, Kenney redder dig, og både Lilly og Larry dør på præcis samme tidspunkt. At du kan støtte Larry, vælge at give mad til Lilly og Larry eller Kenny og hans familie, at du kan støtte Lilly eller Kenny og at dræbe Larry – alt dette taler for, at du burde kunne fortsætte med enten Lilly og Larry eller Kenny og hans familie, men niks.

    Slut på spoilere.
    en del af dine valg virker bare som sat ovenpå spillets handling. DU får ofte at vide, at forskellige karakterer husker, hvad du sagde/gjorde og de reagerer på dine handlinger med ansigtsudtryk og dialog, men det føles trukket afsted af handlinger, der ikke altid tager højde for personerne.

    Mht. Far Cry 3 er Vass helt ekstremt endimensionel.
    Det er ham den skøre og skumle. Det er det. Der er ingen god dybde at finde IMO,
    Vi får at vide, hvorfor han er blevet skør, og det er bare “ham den rige gjorde ham korrupt”. Det var så uopfindsomt. Vass bliver kun husket som ham den skøre og skumle.
    Der er to små sekvenser med til karakteriseing ud over det ene stempel. Da han i starten skræmmer vagten – “get you every time, man” og i et hurtigt telefonopkald, hvor han fortæller Hoyt, at han er helt ligeglad med Snow White, hvorefter Hoyt så tvinger ham til ikke at være ligeglad. Disse to sekvenser fortæller bare lidt om hans motivation, og hvordan han er, når han ikke tager sit “Vass”-ansigt på. Men ellers er det mest at stirre og skifte sin stemme mellem barnligt nysgerrig, dystert afslappet og manisk skrigende.
    Der er god sammenhæng mellem, da han fortæller, hvad definitionen af sindsyge er og at han et par gange gange forsøger at slå Jason ihjel og forventer, at han er død, men det forstærker kun hans ene dimension, som spillet allerede skinner en malerlampe på.
    Hvis jeg skal sammenligne ham med et hus, er Vaas for mig bygget af solide mursten og ekstremt godt isoleret, men indeni er der ingen vægge, et, stort tomt rum, og væggene er alle malet kridhvide.

    Den læge, man møder tidligt hen, er mest den godhjertede læge, der er blevet hevet væk fra civilisationen af et stofmisbrug, der har gjort ham lidt omtumlet. Vi får dog ikke særlig meget at vide om hans baggrund, eller hvilke problemer han kæmper med.

    Så er der Citra, der hele tiden er den forførende, mystiske fremmede med et skjult motiv. At skabe et afkom med øens stærkeste kriger (der er Jason, fordi Vaas – hende bror – ikke gad. Yikes i øvrigt).
    Ingen af disse har noget karakterark, de er ens fra start til slut og man husker dem IMO ikke som personer, men som deres ene, stærkt fremtrædende karaktertræk. Der synes bare ikke at være noget under overfladen.

    OG glem ikke Jason og hans venner, der skal virke som motivation til at spille historien og drive dig til at bekæmpe øens trusler. Jeg har sjældent set en større flok priviligere, ligegyldige, overfladiske, rige, hvide, unge mennesker
    Deres navne (Riley, Oliver, Daisy, Liza og Kieth – helledusse da) og det faktum, at spillet næsten ikke spilder et minut på andet end at gemme dem væk i en hule og så skrive dem ud uden effekt af nogen art, gør dem til en frygtelig gulerod på pind

    Den bedste er nok Dennis, men det er nok fordi, du tilbringer mest tid med ham. At han fejrede din optagen i Citras selskab med at bælle alkohol var uventet, det kontrastede med hvad man ellers havde lært om ham, og det tilføjede lidt mere end ham, der tatoverede nytilkommende til hans by og som gav dig startinfo omkring øen.

  33. Det er sgu da mystisk.

    Hvordan kan D3 være på toppen, når D3 også kunne udnævnes som årets skuffelse, når vi læser de mange indlæg om spillet?

    Er det mon fordi, whinere altid råber højst?

  34. D3 Er alså også blevet en del bedre efter en masse updates. Det har vel også noget at sige.

    Og så ja de negative er altid dem man høre mest til.