Blizzard Entertainment tager allerede i morgen de første spadestik til udgivelsen af deres World of Warcraft: Cataclysm den 7. december. Den næste og mest omfattende World of Warcraft patch (4.01) vil være live fra i morgen på de europæiske servere. Der er tale om en ordentlig moppedreng, som primært indeholder alle de ændringer, som vil være påkrævet efter den 7. december. De fleste af disse vil dog først være en realitet til den tid, men du kan bl.a. springe forbi MMO Champion, hvis du er interesseret i at læse mere om de mange ændringer og tilføjelser.

























