Det er på fredag at State of Decay 2 (ultimate Edition) udkommer. Microsoft og Undead Labs har dog allerede her til aften gjort en 6.27 GB Day One patch tilgængelig.

Der er ingen officielle patch notes endnu, da spillet først udkommer sådan helt på tirsdag den 22. maj. Ultimate Edition er dog allerede klar på fredag (efter midnat), så de mest hærdede fans allerede kan gå i krig der. Der er dog tale om en forholdsvis stor patch, da State of Decay fyldte 20 GB før patchens ankomst.

Vi er i gang med vores anmeldelse og kan dog allerede nu fortælle, at spillet kører noget bedre og mere fejlfrit end de tidligere preview-udgaver, som blev fremvist for et par måneder siden. Det første State of Decay-spil blev ret hurtigt kendt som et spil med noget nær den mest variable og hakkende framerate på Xbox One.

State of Decay 2 lanceringstrailer fra Microsoft & Undead Labs

State of Decay 2 kører væsentligt bedre (Xbox One X), men der er stadig plads til forbedringer og yderligere optimeringer. Der er dog tale om 4K opløsning (dynamisk) og med en ganske rimelig HDR-understøttelse også.

Vi er stadig ved at downloade patchen og skal lige have en fornemmelse af hvad der er ændret og eventuelt rettet og forbedret.

3 KOMMENTARER

  1. Er en anelse forvirret efterhånden. MS store skriver at spillet kommer d. 18/5, og i skriver at Xbox udgaven kommer d. 22/5.

    Kommer PC udgaven før Xbox? Troede det var omvendt. Eller kommer de samtidig?

  2. @johbe: State of Decay 2: Ultimate Edition, giver adgang til 2 DLC’ere, samt en “download token” til en kommende Year One Edition. Ultimate Edition giver så også adgang til spillet 4 dage før, hvilket er den 18. maj (på fredag).

    State of Decay 2, eller den normale udgave, ankommer den 22. maj. Så Ultimate Edition giver reelt set også early access til spillet.