Lucas Arts sætter alt på et bræt med deres ekstremt spændende 1313. Det er et voksent Star Wars spil, noget vi har sukket efter i årevis. Nu har Spike TV og Gametrailers ganske eksklusivt fået lov til at vise det frem. Ingen andre har noget fra spillet i skrivende stund. Derfor har vi fundet det frem til jer her under nyheden. Klippet indeholder både lidt interview og så et par in-game klip. Der er ingen tvivl om, at hverken Xbox 360 eller PlayStation 3 kan trække dette spil. Til sidst afsløres det da også, at det kører på en potent PC med et eller flere grafikkort fra Nvidia. Læn dig tilbage og se, hvordan starten af den næste generation tager sig ud. 1313 og Watch Dogs er indtil videre de eneste spil, der har vist os et glimt af fremtiden. Vi får forhåbentlig mere at se fra begge “next gen”-titler inden E3 er ovre.


























Det ser da lækkert ud, men umiddelbart er det jo kun velkendt gameplay.
Endelig nogle interessante karakterer – ikke flere tørre jedi-knejte. Jo tak
Og wham – grafikken ser sgu imponerende ud.
Dog lidt skuffende at se et next-gen-spil, der viser os det samme cover-gameplay vi har haft siden Gears og samme cinematiske klatregameplay siden Uncharted.
Gfx = nice
Gameplay = hmmm, det ser scriptet ud
Kan ikke se hvad der er så next gen ved den grafik. Det er fint nok ud, men absolut intet jaw dropping.
#4
Enig det var ikke jaw dropping. Vi må se hvad Epic disker op med på torsdag om next gen bliver et ligeså stort skridt som denne generation var.
Jeg synes det ser ok ud… min største frygt er nok at spillet ikke lever op til forventningerne…
gad godt at et firma som Rocksteady tog sig af et SW spil.