Selvom sommeren er over os, og Olympiaden sprøjter uendelige mængder af sport ud fra tv’et, sidder flere af os stadigvæk og spiller EA Sports vinterhit SSX 3. Der er nu kommet en større opdatering, der med et trylleslag har gjort SSX 3 langt mere interessant. Det er nu muligt at køre multiplayer simultant. 3-2-1-GO! sætter op til seks snowboardere sammen i både Trick It og Race It løb. Det er en feature, der burde have været med fra starten af. Men nu er den her altså endelig, og det er dejligt. I det mindste skal vi ikke betale for den! Derudover har SSX 3 fået en Free Ride mode. Her skal du ikke tænke over tid, score eller andre ting. Du skal bare nyde bjerget og køre lige nøjagtigt, som du selv vil. Free Mode er nærmest ren terapi, og undertegnede har genfundet meget af glæden ved bare at glide ned over bjergsiden. Vi har en trailer til det nye indhold lige under nyheden.