Britiske Eidos ejes nu som bekendt af Square Enix og er blevet “rebranded” som Square Enix Europe. Square Enix har dog også en finger med i spillet ovre på den anden side af Atlanten. Overfor bl.a. Edge Online har Eidos Montreals Stephane D’Astous bekræftet, at den store japanske spilproducent og spiludgiver også vil hjælpe til med det kommende Deus Ex 3. Square Enix bliver ansvarlige for spillets CGI-sekvenser (Cinematics), hvilket nok ikke er en helt dårlig idé. De har tidligere leveret varen til fulde på den front i efterhånden rigtig mange spil.