Et teaser-site har i længere tid drevet folk til at tro, at Square Enix bryggede på det næste Star Ocean-spil. Men det blev det ikke til. I stedet får vi Star Galaxy, et stort opsat rum-MMO. Både information og trailer er på japansk, men Siliconera har som altid oversat det til os vesterlændinge. Du indtager rollen som commander over en hel planet, hvor du så skal holde styr på ressourcer og infrastrukturen med basebygning. Målet er at overtage andre planeter. Der skulle efter sigende kunne befinde sig 2.000 spillere på den samme slagmark, så det bliver interessant at se, hvordan det kommer til at tage sig ud. Du kan få et glimt af spillet i traileren under nyheden.

























