Microsoft præsenterer i dag første etape af deres Project Gotham Racing 3 PGR 100 konkurrence. Xbox-ejere (Xbox 360) kan allerede nu hoppe på Xbox Live Marketplace og downloade et særligt “PGR 100 Gamerpicture”, som automatisk giver adgang til konkurrencen. Du kan i første omgang vinde en særlig PGR 3 Xbox 360 konsol, hvoraf der kun er fremstillet ganske få eksemplarer. Microsoft anbefaler ligeledes, at man holder øje med PGR 100 sidenXbox.com, hvor man kan følge udviklingen samt de tre kommende etaper af konkurrencen.

HELLERUP, den 6. februar 2006 – Fra i dag har fans af Project Gotham Racing chancen for at indsamle ultimative PGR kudos ved at vinde en plads i årets største virtuelle motorsportsarrangement – PGR100 – powered by Xbox Live. Events i februar og marts over hele Europa vil afgøre hvilke 100 gamere, der har fortjent plads i den eftertragtede PGR 100. Hver vinder opnår både høj agtelse og respekt og en unik ultra limited edition Project Gotham Racing Xbox 360 spillekonsol i sort finish.

Præcis som Xbox 360 har banet vejen for en ny generation af gaming, så bryder PGR 100 grænserne for spilkonkurrencer. Der er nemlig i PGR 100 flere muligheder for at vinde for både Xbox og Xbox 360-gamere. Fart og tempo alene er ikke nok til at opnå adgang til denne eksklusive klub af racere. PGR 100 handler om evner, mod, kløgt, en smule held og ikke mindst stilfuld racing. Din første chance for at vinde plads blandt de 100 får du allerede i dag, hvor du har muligheden for at tage del i PGR 100 Gamer Picture Draw.

For at deltage i denne konkurrence skal du gå på Xbox Live via din Xbox 360 og ganske enkelt downloade et specialdesignet ‘PGR 100 Gamer Picture’ fra Xbox Live Markedsplads. Billedet kan downloades fra kl. 13:01 mandag den 6. februar til kl. 12:59 fredag den 10. marts 2006. Hvis du downloader PGR 100 Gamer Picture i løbet af denne periode, vil du automatisk være med i lodtrækningen om de første eksklusive pladser i klubben og muligheden for at vinde en af de unikke specialdesignede Xbox 360-konsoller. Alle med en Xbox 360 og bredbåndforbindelse, som har tilmeldt sig det gratis Silver-medlemskab eller Gold, kan være med i PGR 100 Gamer Picture Draw.