Sony Online Entertainment har spyttet tre nye farvebilleder ud af en af de måske mere kedelige racer i Star Wars: Galaxies ud. Den er Humans, som nu også er kommet i farveformat. Dermed slutter de sig til Bothans, som også fik et mindre farvepift her i sidste uge. Flere fans blev også snydt af en temmelig sjov aprilsnar.
Så er der kommet kulør på endnu en race i Star Wars: Galaxies universet. Man kan nu udover Bothans også se farvebilleder af Humans.


Billede
Billede






En lille aprilsnar fra holdet bag


Så er alle otte spilbare racer i Verants kommende MMORPG – Star Wars: Galaxies langt om længe blevet offentliggjort. Verant selv havde eller godt nok snydt en del fans, da de 1. april annoncerede de lettere irriterende Gungans, kendt fra Episode One: The Phantom Menace, som den ottende og sidste race i spillet. Til de flestes store lettelse var det selvfølgelig en spøg. Den ottende og sidste race er de mystiske Zabrak, som er kendetegnet ved deres ekstreme viljestyrke, der gør dem i stand til at modstå stor fysisk smerte.


Figurer fans’ne kender


Humans og Wookie’s behøver næsten ikke nærmere introduktion, da de i form af hele rollebesætningen og en enkelt pelset humanoid, udgør stort set alle de helte og skurke vi kender fra filmene. Dog vil de mere hærdede fans snildt kunne genkende de fleste andre racer også. Vi tager her et blik på et par af dem.



Rodian – Den perfekte dusørjager
: Man skal bare huske tilbage på dusørjægeren Greedo fra den oprindelige Star Wars film, så ved man hvad Rodians er bedst til. Grundet deres voldelige natur og samfund på deres hjemmeplanet, søger de ofte spænding af den lidt mere ekstreme form. Dog kan de sagtens være gode af natur, ja selv Jedi’s kan de under de rette omstændigheder blive.



Twi’lek – Galaxens alsidige væsener
: Twi’let kan kendes på deres dobbelte tentakler på hovedet. De er i bund og grund menneskelignende og pacifististe. Jabba The Hutts tjener fra Return of The Jedi, var netop en Twi’let. Deres hud kan være af næsten alle farver og de er på undtagelse af Humans, de mest alsidige figurer i Star Wars: Galaxies.



Mon Calamari – Rolige og intelligente skabninger
: Mon Calimari, som på spansk betyder “min blæksprutte”, ligner mest af alt forvoksede rejer eller førnævnte blæksprutter. Men tag ikke fejl af deres komiske udseende: De besidder store taktiske evner, der gør dem velegnede som hærførere og i stillinger der kræver overblik og evnen til velovervejede beslutninger.



Bothans – Mesterspionerne
: Bothans er som skabt til at være spioner. Bothan Spynet er navnet på galaksens mest kendte spionring, så de er frygtet af alle for deres store mentale overtalelsesevner. Foregår der fordækte lysky politiske transaktioner, kan du være vis på at en Bothan et eller andet sted, har haft en finger med i spillet.



Link: Sony’s Star Wars: Galaxies webiste