Endnu en amerikansk politiker har fået taletid i pressen, efter han nævnte voldelige spil og virkelig vold i sammenhæng. Denne gang kom det fra en guvernør i Conneticut, der ifølge CTPost påstod, at voldelige spil fjerner stigmatiseringen af vold. Han fortalte ligeledes, at på dagen for Newtown-tragedien kunne folk spille spil, der lader dem gå ind på en skole og skyde løs – dog uden at fortælle, hvor mange folk der rent faktisk kender til, endsige spiller disse spil. Hans holdning er, at tiden og energien brugt på at udbrede voldelige spil kunne bruges meget bedre på at fjerne stigmatiseringen af mentale sygdomme. Han bakkede ikke umiddelbart sin udtalelse om effekten af spilvold op med dokumentation af nogen art. Vi kan dog henvise til denne undersøgelse fra 2012, der peger på, at medievold ikke reducerer empati med ofre for virkelig vold. Guvernørens udtalelser – ved et vintermøde i U.S. Conference of Mayors – blev belønnet med stående bifald fra hundredevis at amerikanske borgmestre .


























Har mennesket ikke alle dage haft en voldelig natur? Og er det ikke den rigtige grund til, at man faktisk ikke bør have våben til rådighed?
Når der er noget man ikke forstår, så er det jo nemmere at bruge det for at fremme sig selv.
Og man må sige at politikere osv generelt ikke har en skid forstand på hvad gaming indebærer.
Derfor det er så vigtigt at få rigtige folk af den nye generation ind i politik, istedet for alle de her bedste forældre og gammel kloge unge.
Man bliver helt trist til mode når man læser den her nyhed