Spillerantallet er nu faldet til under 1 million, så noget måtte selvfølgelig gøres for at holde folk ved ilden. Star Wars: The Old Republic bliver gratis at spille til efteråret. Det har Electronic Arts og Bioware netop afsløret i en lidt overraskende annoncering. De følger altså i fodsporene på utallige andre MMO’ere, dog en hel del hurtigere end forventet. De første 15 levels blev gratis for en lille måneds tid siden, og nu følger resten af de 50 levels trop. Rent praktisk kommer der to modeller. En abonnementsmodel, der kommer til at koste $14.99 per måned, og en Free-to-play-model, der kommer til at koste dig ingenting. SW:TOR skal dog stadig generere penge, så der tilføjes naturligvis microtransaktioner til spillet. De kommer i form af de såkaldte Cartel Coins, in-game valuta du køber for rigtige penge. Cartel Coins bruges til at låse op for spillets forskellige features og in-game items. De betalende spillere får ud over fri adgang til alle features også en bunke af disse Cartel Coins, som de kan spendere, som de nu vil. Det har altså ikke gået vanvittig godt for Electronic Arts og Biowares store Star Wars-eventyr, og vi krydser fingre for, at den nye betalingsmodel kan holde fast i spillerne, så SW:TOR ikke dør ud, inden det er kommet rigtigt igang.

AUSTIN, Texas – BioWare™, a Label of Electronic Arts (NASDAQ: EA), announced today that it will be expanding the story-driven, massively multiplayer online game Star Wars™: The Old Republic™ by adding a new Free-to-Play option this fall. This option will give players access to each of the eight iconic Star Wars character class storylines, all the way up to level 50, with certain restrictions*. Unlimited game access, including new higher-level game content and new features, will be made available through individual purchases or through a subscription option.

24 KOMMENTARER

  1. Jeg regnede sammen igår at hvis man som mig har en Collectors Edition, og har haft sub’en aktiv, så kan man forvente at få omkring 2500 coins når det går free to play.

    Så det bliver rigtigt interessant at se hvordan de coins er prissat, og hvad man kan bruge dem til.

  2. #3 Så har man lidt til overs. Så må man jo vurderer hvorvidt der er noget andet man vil købe, og ellers må man jo undvære.

  3. Hvad med os der før har haft en sub? Får vi ingenting? Synes det plejer at være sådan når et MMO går f2p at dem der har købt spillet får mere end dem der blot hopper på post-f2p

  4. #6 Hvis du har en aktiv sub, så får du coins, og jo længere tid den har været aktiv, jo flere coins. CE folkene får så 1000 coins oven i hatten bare fordi vi købte CE.

    Du skal derfor betragte det som et veterancy program mere end noget andet.

    Læs eventuelt deres FAQ.

  5. Tja gør da nok at jeg gider spille det igen – blev meeeeget hurtigt træt af det… Selvom jeg er kæmpe Starwars og KotOR fan..

  6. Nøj hvor er jeg dog godt nok træt af alt det Free to play pis.

    Som om spillet bliver bedre af at man skal købe hver eneste funktion i en masse små transactions, hvis man vil have noget ud af det.

  7. #16 så vidt jeg kan huske gik det også “meget” bedre for Aion efter de gik F2P. Tror sågar der var en nyhed oppe på DR med det.

  8. Har ikke prøvet spillet, så ved ikke hvordan f2p modellen fungerer.
    Ved bare at da Lord of the rings Online blev f2p, mistede spillet meget af sin charme og spillet var simpelthen ikke det samme mere.

  9. #21 Min pointe holder stadig, også selvom jeg ikke har styr på navnene. Er så ked af at kotor 3 blev skrottet til fordel for et MMO. KOTOR spillene var nogle af mine favorit spil nogensinde.