Inden Halo 4 rammer Xbox 360 den 6. november, så kan vi nyde en fem episoder lang live-action miniserie fra Microsoft og 343 Industries. Forward Unto Dawn hedder den. Microsoft har netop smidt en lille teaser-trailer ud fra serien, og den er faktisk ret fedt lavet, selvom man ikke ser det helt store. Forward Unto Dawn kommer til at handle om en ung UNSC-soldat, der er inspireret af den legendariske Master Chief, og om hvordan han kommer til at spille en større rolle i Halo 4. Forward Unto Dawn starter til efteråret og episoderne vil vi selvfølgelig videreformidle fra HaloWaypoint eller Machinima, hvor de bliver frigivet først.

























