I går kunne vi fortælle, at XCOM: Enemy Unknown får en lækker multiplayerdel. Firaxis har dog ikke selv vist noget frem derfra. Derfor kaster vi os frådende over Gamespots spritnye videogennemgang af multiplayerdelen, der lige er blevet lagt på Youtube. Her snakker lead designer Jake Solomon om specifikke multiplayer-strategier, om balancen mellem enhederne og om, hvordan du selv kan lave dine grupper ud fra 10.000 point inden kampstart. Det er ærlig talt svært at holde mundvandet tilbage. XCOM ser federe og federe ud, for hver gang vi får det at se. XCOM: Enemy Unknown invaderer en spillemaskine nær dig den 12. oktober i Europa. Du kan finde Gamespots gennemgang under nyheden.


























Det bliver så nice
Så behøves vi ikke en efterfølger til Incubation længere