Fredagens største nyhed nåede vi desværre ikke at få med, før vi gik på weekend. Men SOPA (Stop Online Piracy) og den skræmmende fætter PIPA (Protect IP Act) er nu blevet sat på pause. Selvom hverken SOPA eller PIPA er døde, så er det i den grad en dejlig nyhed at bringe, da de to lovforslag i deres nuværende tilstand var nogle skræmmende størrelser. Hvor utroligt det end lyder, så ser det rent faktisk ud til at sidste uges internetprotester virkede. Mørklægningen af diverse store sider samt en bølge af hackerangreb fik både det amerikanske senats og kongressens opmærksomhed. Læs mere…
Med Wikipedia i spidsen gik sider som reddit, tumblr og mange andre store sites i sort. I en protestaction imod SOPA og PIPA forsøgte siderne at gøre hele verden opmærksomme på, hvilket censurhelvede de to lovforslag kunne resultere i, hvis de blev vedtaget. Protesterne blev hørt og gik verden rundt i diverse medier, der sikkert ikke ville have samlet historien op, var det ikke for disse siders engangement. Ifølge ProPublica.org skiftede kongressen i USA mening på under et døgn. Den 18. januar havde SOPA/PIPA 80 støtter og 31 modstandere. Den 19. januar var der 65 støtter og nu 101 modstandere.
PIPA skulle diskuteres i senatet i denne uge, men diskussionen er nu blevet droppet. PIPA og SOPA er nu begge sat på pause. Det er betryggende at protesterne alligevel ikke faldt for døve øre, og vi kan nu ånde lettet op. For en tid, i hvert fald. SOPA og PIPA er lagt ikke lagt i graven, kun på hylden. Når de vender tilbage, måske med andre navne, må vi håbe, at de er langt mere rimelige. Som sagt tidligere af flere rushere her på siden, så kunne den voldsomme lovgivning bag SOPA og PIPA også bare være et skalkeskjul, så vi ville have nemmere ved at acceptere en knap så streng lovgivning, når den engang bliver præsenteret. Hvordan SOPA og PIPA-fremtiden ser ud, ved vi endnu ikke. Men vi har i hvert fald ikke hørt det sidste til denne form for “antipirat-lovgivning”.
Èn ting er dog helt sikkert; det bliver ikke muligt at snige lignede lovforslag igennem i fremtiden. Internettet lytter. Heldigvis!
Update: Vi kan nu se, at ESA (Entertainment Software Association) nu har “nedjusteret” deres støtte til SOPA of PIPA. Vi var ude med riven efter ESA i den første SOPA-klumme og har kommenteret på dem løbende. ESA fortsatte nemlig deres støtte til SOPA og PIPA, selvom flere af ESA medlemmerne åbenlyst erklærede sig uenige deri. Nu har ESA som kommet med følgende udtalelse:
From the beginning, ESA has been committed to the passage of balanced legislation to address the illegal theft of intellectual property found on foreign rogue sites. Although the need to address this pervasive threat to our industry’s creative investment remains, concerns have been expressed about unintended consequences stemming from the current legislative proposals. Accordingly, we call upon Congress, the Obama Administration, and stakeholders to refocus their energies on producing a solution that effectively balances both creative and technology interests. As an industry of innovators and creators, we understand the importance of both technological innovation and content protection and are committed to working with all parties to encourage a balanced solution
De har altså ikke droppet at bekæmpe problemerne med pirateri. Men de har lige som så mange andre indset, at lovforslagene nok var lidt for voldsomme. Og så giver det heller ikke god presseomtale! Her kunne man jo så sige, at det måske er LIDT for sent at kritisere SOPA og PIPA, nu hvor de allerede er blevet lagt hylden. Bedre sent end aldrig, kan måske passende bruges her.


























What has two thumbs and likes this?
Me! d b
første skridt..
Håber de bliver lagt så langt væk på hylden, at de bliver glemt.
#2/3 Ja, man har lov at håbe. Men der kommer andre forslag, det er helt sikkert.
Jamn det er jo fint nok. Men at det overhovedet kan komme så langt, det er et problem der ikke forsvinder.
Det er bare et spørgsmål om tid før noget bliver sneget igennem.
Vi ser det gang på gang. Politikerne har ikke forstand på IT og ved ikke helt hvad det er de stemmer om, eller hvad det er de skriver i deres lovforslag. De kan ikke gennemskue konsekvenserne.
Ja nu er de jo begyndt at græde med at de ikke vil give flere penge til politikerene når de ikke vil varetage deres magtmisbrug, jeg mener korruption. Jeg mener deres interesser
Det er jo skræmmene. http://torrentfreak.com/white-house-petitioned-to-investigate-mpaa-bribery-120122/
Det er jo flintrende ligegyldigt – hvis den nuværende lovgivning tillader dem at fjerne en stor side som megaupload og udstede international arrestordre på ejerne så kan de jo gøre hvad som helst. Filesonic har allerede rettet ind og gjort selvmord. Jeg giver det max et år før alt der bare minder om pirateri udelukkende foregår i lukkede kredsløb.
http://da.wikipedia.org/wiki/Anti-Counterfeiting_Trade_Agreement
Tja, Hollywood og deres Mafiaa er allerede ude med slet skjulte trusler om at trække økonomisk støtte tilbage til diverse politikere. Tror ikke at SOPA/PIPA er lagt i graven fuldstændigt.
Dog er det fedt at se at internet protesterne for en gangs skyld havde effekt.
Håber aldrig at disse lovforslag bliver til virkelighed i den form de har. Total hjerneblødning fra deres side.
#9 Christ… hvor står der noget om det henne?
Det var jo forventet
JEg synes den her er vær at læse som en reflektion over hvad der foregår:
It’s Time To Go On The Offensive For Freedom Of Speech